Af Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi
Da miljøminister Troels Lund Poulsen tiltrådte sin nye post, gjorde han straks miljøteknologi til en af sine hovedprioriteter. Og det var klogt, fordi rent vand og klar luft bliver kraftigt efterspurgte goder i fremtidens globale økonomi.
Her er der således alle muligheder for på én og samme tid at bidrage til et bedre globalt miljø og skabe beskæftigelse og vækst i den danske økonomi.
Danmark har historisk gode kompetencer inden for miljøteknologier på vand og luftområdet – teknologier og viden om ressourcebesparelser, rensning og håndtering af knappe naturgoder.
Troels Lund Poulsen lagde da også op til en ambitiøs satsning: vand skulle være det næste vindmølleeventyr, udtalte han til medierne. Og der blev udgivet en handlingsplan for ”Ren luft til alle”. Han nedsatte et Erhvervsforum for Miljøteknologi med 20 erhvervsmennesker til at rådgive sig på området. Og bebudede en redegørelse til Folketinget inden sommer, hvor han ville løfte sløret for regeringens storstilede planer.
Men nu ser hele ud til at smuldre. Der findes ganske vist en handlingsplan for miljøeffektiv teknologi til netop vand, luft, støj og kemikalier, men de sidste meget beskedne midler er uddelt, og planen udløber med udgangen af 2009.
Og intet tyder indtil nu på, at der kommer en afløsning i 2010 og årene frem.
Forsommerens møde i ministerens Erhvervsforum er aflyst. Der er ikke noget nyt at fortælle. Og den af ministeren bebudede redegørelse kommer ikke på denne side af sommerferien.
Det er ellers netop nu, at næste års finanslov og lovkataloget over regeringens kommende initiativer er ved at falde på plads. Så intet nyt et dårligt nyt.
Den grønne vindernation ser altså nu ud til at være indskrænket til at handle om forsyningssikkerhed på energiområdet og om en indsats på landbrugsområdet under titlen Grøn Vækst.
Der eksisterer således programmer for teknologiudviklingen på energiområdet under klimaminister Connie Hedegaard og for landbruget under fødevareminister Eva Kjer Hansen. Men ikke noget miljøteknologisk udviklingsprogram under miljøminister Troels Lund Poulsen.
De miljøteknologiske virksomheder bruger i forvejen masser af deres egne midler til at udvikle nye teknologier og bringe dem frem til markedet, og det vil de selvfølgelig fortsætte med. Men hvis vi vil have Danmark med i det grønne førerfelt, så skal det offentlige være med til at finansiere de mere dristige og innovative projekter gennem et ambitiøst udviklingsprogram i 200 mio. kroners-klassen. Det er vel netop i økonomiske krisetider, at man skulle turde satse offensivt på fremtidens grønne vinderteknologier.
Kan miljøministeren ikke indfri de forventninger i det grønne erhvervsliv, som han selv har skabt, vil det indebære et tab af troværdighed for hele den regering, som taler så meget om Danmark som en grøn vindernation.
