Pressemeddelelse 9.11.07:

Da sommerens ekstreme regn og de voldsomme oversvømmelser kulminerede var der politisk megen tale om klimatilpasning og renovering af det nedslidte kloaksystem. Men siden er der ikke sket så meget. Derfor var Miljøteknisk Brancheforening i foretræde for Folketingets miljøudvalg netop den dag, hvor valget blev udskrevet. Og nu har foreningen stillet 5 kontante spørgsmål til folketingets miljøpolitikere for at undersøge, om der kommer mere gang i tingene efter valget.

Kommentar fra Jesper Nybo Andersen, formand for Miljøteknisk Brancheforening, til besvarelserne:

”Nu tør politikerne at tale om infrastruktur og kloakker – det er godt. Sommerens voldsomme regnskyl og oversvømmelser har gjort indtryk. Og det giver håb om, at der efter valget kan blive gjort en indsats på dette forsømte område.
Vi noterer os i Miljøteknisk Brancheforening med glæde, at der en enighed blandt de partier, som har svaret, om, at niveauet for investeringer er for lavt, og at det skal sættes op.
Vi er glade for, at der også er enighed om, at opgaven ikke alene kan overlades til kommunerne, men at Folketinget har et medansvar for både finansiering og serviceniveau, og at man er parat til konkrete handling, evt. lovgivning.
Og vi glæder os til, at spørgsmålet om de store regnmængder og oversvømmelser bliver bragt ind i den kommunale planlægning, så der også kan laves løsninger, der gavner natur og rekreative områder i byerne.”

Spørgsmål fra Miljøteknisk Brancheforening og svar fra folketingets miljøordførere:

Hvad mener du og dit parti om det nuværende niveau for investeringer i den danske infrastruktur på kloak- og afløbsområdet?

Eyvind Vesselbo, Venstre: Det er for lavt.

Torben Hansen, Socialdemokraterne: Det er alt for lavt til at dække behovet. Der er et efterslæb, og der er ikke taget højde for den nødvendige klimatilpasning. En fordobling af investeringsniveauet hvert år de næste 10 år er et godt bud på den nødvendige stigning.

Ole Glahn, Det radiale Venstre: Det er alt for lavt.

Steen Gade, SF: Investeringer er generelt alt for lave. SF vil øge investeringerne i de kommende år på hele infrastrukturområdet.

Per Clausen, Enhedslisten: Det er alt for lavt. Enhedslisten har flere gange i forbindelse med de årlige finanslove foreslået, at der blev afsat 900 millioner ekstra om året til dette område.

Er kloakområdet efter dit partis opfattelse udelukkende et kommunalt ansvar eller har Folketinget et medansvar?

Eyvind Vesselbo, V: Der er også et ansvar i Folketinget på grund af klimaforandringer og den ekstra regn. Derfor må vi hjælpe kommunerne med finansieringen af den nødvendige renovering og udbygning. Det kan ske på flere måder – f.eks. gennem kommuneaftalerne eller ved specifikt at afsætte et beløb på finansloven til formålet. Folketinget kan evt. definere et vist serviceniveau, for kloakkerne skal være tætte og i orden. Og så mener jeg, at der skal opbygges et parallel-system til regnvandet, så spildevand og regnvand ikke blandes sammen.

Torben Hansen, S: Opgaven ligger nu og i fremtiden i kommunalt regi i de nye vandselskaber. Men folketing og regering har et ansvar for at definere en minimumsstandard og et kvalitetsniveau for at undgå oversvømmelser og forurening. Socialdemokraterne foreslår, at der i samarbejde med kommunerne og den kommende regering udarbejdes en national handlingsplan for indsatsen, og den handlingsplan bør løbende følges op.

Ole Glahn, RV: Folketinget har klart et medansvar. Der skal stilles de nødvendige lånemuligheder til rådighed, for vi taler om mange penge. Og vi mener også, at der bør være krav til dimensionering og kvalitet, så det er den højeste ekspertise, som er med til at definere standarden.

Steen Gade, SF. Folketinget har et medansvar – også i dag for at niveauet er for lavt. Blandt andet på grund af aftalerne mellem staten om kommunerne om økonomien. SF mener at der skal laves særlig lovgivning, der kræver at alle kommuner inden for 2 år laver en kloak og afløbsplanlægning, der inddrager klimaændringernes betydning.

Per Clausen, EL: Regeringen burde tage initiativ til at der blev indgået en aftale med kommunerne om en national handlingsplan på dette område. Behovet for dette er blevet endnu større på grund af de klimaforandringer, som vi kan forudse i de kommende år.

Hvad mener du, at klimaændringer og ekstrem-regn bør have som konsekvens i byplanlægning og for infrastrukturen?

Eyvind Vesselbo: Der bør som nævnt opbygges et parallel-system til regnvand og klimaforandringer bør indgå i udarbejdelse af kommuneplaner og spildevandsplaner.

Torben Hansen, S: De forventede klimaændringer, som vil medføre endnu kraftigere regn på kort tid bør indarbejdes i byplanlægningen – både i kommuneplaner og spildevandsplaner, Regnvandet bør så vidt muligt holdes adskilt fra spildevandet. Og regnvandet skal ledes væk fra kældre og veje og ud i rekreative områder og naturen. Hertil kommer, at kloaksystemet ved renovering bør dimensioneres til de nye forhold.

Ole Glahn, RV: Man skal indtænke klima i al relevant planlægning. Og der bør være et centralt tilsyn, som kan holde øje med udbygningen og dimensioneringen af kloaksystemet. I forbindelse med landsplanlægningen skal de overordnede retningslinier for arbejdet udstikkes, og der kan udarbejdes vejledninger til de decentrale myndigheder. Også så man benytter viden om opstemning og forsinkelse af regnvandet, så det ikke overbelaster kloaksystemet, og så man udnytter de rekreative muligheder.

Steen Gade, SF: SF har foreslået ny lovgivning på begge områder. Al byplanlægning skal inddrage klimaændringer. Og der skal lovgives om kloak og afløbsplanlægning.

Per Clausen, EL: Byplanlægningen bør tage hensyn til den forventede klimaudvikling, sådan at der f.eks. ikke godkendes byggeri i områder, der ligger så lavt, at de vil blive ramt af fremtidens oversvømmelser. Herudover skal der etableres anlæg, der kan lede vandet væk, steder hvor vand kan opmagasineres og anlæg, der kan sikre, at vand kan sive ned uden at belaste kloakkerne.

Vil du arbejde for, at der er plads til de nødvendige investeringer inden for prisloftet i den kommunale vandforsyning?

Eyvind Vesselbo, V: Ja, det er netop det som lovgivningen lægger op til. Der er tale om et hvile-i-sig-selv princip, som skal sikre, at pengene ikke bruges til alle andre og uvedkommende formål – rejser til Brasilien for eksempel. Der skal udarbejdes en skabelon for, hvad pengene i de kommunale vandselskaber kan og skal bruges til, og det er netop drift og de nødvendige investeringer.

Torben Hansen, S: Ja. Det har hele tiden været en klar forudsætning for de politiske forhandlinger om vandsektoren, at prisloftet ikke skulle begrænse de nødvendige investeringer, men sikre en effektiv drift. Hvis der er brug for en præcisering af dette, vil vi tage initiativ til det.

Ole Glahn, RV: Ja Jeg vil rejse en forespørgselsdebat om hele spørgsmålet om klimaændringer og udbygning og dimensionering af kloaksystemet. Så kan vi få en samlet og konstruktiv debat om spørgsmålet.

Steen Gade, SF: Ja.

Per Clausen, EL: Ja – jeg vil tage sagen op over for miljøministeren umiddelbart efter valget.

Vil du tage nogle initiativer på området efter valget – og i bekræftende fald hvilke?

Eyvind Vesselbo: Ja, jeg vil i forbindelse med regeringens klimatilpasningsstrategi gøre opmærksom på, at de her spørgsmål skal indarbejdes meget bedre og mere konsekvent. Kloakrenovering og afledning skal regnvand skal håndteres i den kommende strategi., Og jeg har allerede før valget talt med miljøminister Connie Hedegaard og gjort opmærksom på, at jeg ikke er tilfreds med strategien, som den ligger på dette punkt. Og heller ikke spørgsmålet om overløb fra vandløb, som ikke vedligeholdes godt nok.

Torben Hansen, S: Der er efter socialdemokraternes mening brug for nationale initiativer på området. Vi vil tage spørgsmålet op i den nye regering og foreslå en national handlingsplan, hvor der er afsat de nødvendige midler til investeringer og udarbejdet klare målsætninger.

Steen Gade, SF: Alle områder. De fleste har SF allerede taget i indeværende.

Per Clausen, EL: Vi har allerede stillet forslag til finansloven. Herudover vil jeg indkalde miljøministeren i samråd om problemstillingen og heudfra vurdere om Enhedslisten skal stille nogle konkrete beslutningsforslag på området.

Følgende partier har ikke svaret på spørgsmålene inden fristens udløb: Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Ny Alliance.

Yderligere oplysninger hos Dansk Miljøteknologi på 21 49 13 83