9. april 2010

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med den fornyede høring af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen afspejler desværre efter vores opfattelse langt fra den teknologiske udvikling, som har fundet sted de senere år, og den sikrer derfor hverken de badende eller de ansatte den optimale vandkvalitet.

Bekendtgørelsen kommer dermed heller ikke til at drive den teknologiske udvikling på området, som miljølovgivningens bestemmelser om bedst tilgængelige teknologi (BAT) ellers lægger op til, og den afspejler dermed heller ikke det politiske ønske om, at miljøpolitikken skal bidrage til at gøre Danmark til en grøn vindernation.

Dansk Miljøteknologi bemærker, at bekendtgørelsen ifølge udkastet træder i kraft den 4. maj 2010 og automatisk ophæves allerede den 4. november 2010.
Vi opfatter dette som en erkendelse af, at bekendtgørelsen langt fra er optimal i sin nuværende udformning.
Men i stedet for at udstede en ny, men ikke-optimal, bekendtgørelse for en periode på kun et halvt år, vil vi foreslå, at den nuværende bekendtgørelse forlænges i et halvt år, mens der i samarbejde med branchen udarbejdes de nødvendige analyser og vurderinger, som kan danne baggrund for en ny bekendtgørelse, som sikrer en høj vandkvalitet for badende og ansatte, og som yderligere kan fungere som driver for og pres på innovationen af nye teknologier.

Det er Dansk Miljøteknologis opfattelse, at det foreliggende udkast rummer for høje niveauer for tilladt klor i badevandet. Dette har sundhedsskadelige konsekvenser for såvel badende som ansatte, idet klor danner kemiske forbindelser, som kan give anledning til luftvejsgener og fremme astma- og allergilidelser. Endvidere er klor et uønsket stof i vandmiljøet.

I nye og ændrede svømmebadsanlæg bør mængden af frit klor sættes til 0,3 – 07 mg/l, hvor udkastet nævner 0,4 – 1,5.
Det er helt unødvendigt at tillade op til 1,5 mg/l, og det lavere niveau, som vi foreslår, vil kunne opnås med relativt få ekstrainvesteringer, som vil betale sig selv hjem via besparelser på vand, energi, kemikalier, og det vil formentlig også betyde bedre trivsel og mindre sygefravær hos personalet.
Der er spændende, nye teknologier undervejs, som bør være med til at fastlægge værdierne, og det ses ikke, at disse nye teknologier er afspejlede i de foreslåede værdier.

Bundet klor bør for nye og ændrede anlæg sættes til en gennemsnitlig værdi på f.eks. 0,2 eller 0,3, i stedet for den maksimumsgrænse på 0,5 mg/l, som udkastet til bekendtgørelse nævner, og som er sat unødigt højt. Det er problematisk, at man ved et maksimumskrav på 0,5 mg/l ikke udnytter, at man størstedelen af tiden kan komme væsentligt længere ned med rimelig teknologi.

Med hensyn til værdierne for trihalometaner bør der skaffes mere viden, før de fastsættes endeligt, baseret på intensive målinger i eksisterende nye bassiner og evt. suppleret med teknologiafprøvninger.
Der bør skelnes mellem bassiner med svømmere, som opholder sig længe i vandet, og de højere belastede, varmere bassiner, hvor det er teknisk sværere at komme helt ned i THM.
Men værdierne vil givet vis kunne sænkes.

Eksisterende anlæg bør kunne overgå til lavkloring uden ansøgning, hvis de sørger for dokumentation af, at de overholder de mikrobiologiske grænseværdier samt dokumenterer, at den nødvendige styring af frit klor og pH er til stede.
I den forbindelse bør de nævnte værdier for pH-værdier justeres, så et indhold på 6,7 – 7,0 muliggøres.
Det foreslåede system, hvor kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan tillade lavkloring, hvor dette er teknisk og hygiejnisk forsvarligt, forekommer helt unødigt bureaukratisk. Det er næppe realistisk at opbygge den fornødne kompetence til at foretage de fornødne vurderinger i samtlige landets kommuner.

Og værdierne i eksisterende anlæg for hhv. frit klor og bunden klor helt unødvendigt høje i udkastet til bekendtgørelse.
Frit klor bør nedsættes fra 3.0 til maksimum 1,5 og bunden klor fra 1,0 til 0,5 mg/l.

Temperaturgrænsen bør ændres fra 33 til 34 grader. Hermed kan de fleste varmtvandsbassiner omfattes af de lavere klor-værdier, hvorimod en grænse på 33 grader vil forhindre mange anlæg i at realisere muligheden for lavkloring.

Dansk Miljøteknologi opfordrer på denne baggrund til, at Miljøministeriet sammen med branchen indhenter den nødvendige viden om den nyeste teknologi på området og studerer udenlandske erfaringer, bl.a. de tyske, med henblik på at udstede en ny bekendtgørelse til november, som sikrer badende og ansatte den optimale vandkvalitet, og som stimulerer den danske teknologiudvikling.

Med venlig hilsen
Jørn Jespersen
Direktør
Dansk Miljøteknologi