Logo
Kontaktoplysninger

MTBF logo

Dansk Miljøteknologi
Rosenørns Alle 9
1970 Frederiksberg C

Direktør
Jørn Jespersen

Tlf. 21 49 13 83

Aktiviteter  

Medlemsmøder

Dansk Miljøteknologi afholder jævnligt medlemsmøder, hvor den politiske linie på bestemte områder fastlægges (med efterfølgende godkendelse i bestyrelsen om nødvendigt).
Medlemsmøderne anvendes endvidere til at diskutere nye tiltag og aktiviteter på bestemte politikområder og fungerer som inspiration og faglig back-up til sekretariatets arbejde.
Medlemsmøderne annonceres øbent for alle medlemsvirksomheder i de udsendte nyhedsbreve, og der kan deltage en eller flere medarbejdere fra de medlemsvirksomheder, som finder emnerne relevante.
De seneste medlemsmøder har omhandlet

  • Reduktion af luftforurening fra skibe
  • Foreningens høringssvar til naturstyrelsens vandplaner i forbindelse med EU's vandrammedirektiv
  • Ny og kommende EU-lovgivning på vand- og luftområdet med Dan Jørgensen


  • Nyhedsbreve

    Sekretariatet udsender jævnligt og efter behov (ca. 12 gange om året) elektroniske nyhedsbreve til kontaktpersoner og andre tilmeldte medarbejdere i medlemsvirksomhederne.
    I nyhedsbrevne beskrives foreningens nuværende og kommende aktiviteter i forhold til politiske beslutningstagere og embedsværk.
    Her annonceres desuden kommende medlemsmøder, vinter- og sommermøder og generalforsamlinger.
    Og nyhedsbrevene rummer oplysninger om arbejdet i relevante organisationer, som Dansk Miljøteknologi er medlem af eller samarbejder med.


    Arbejdsgrupper og netværk

    Til at understøtte foreningens arbejde og sikre den faglige kvalitet i sekretariatet nedsættes det i konkrete tilfælde arbejdsgrupper, og der dannes mere permanente netværk på bestemte områder.
    I øjeblikket fungerer der bl.a. arbejdsgrupper og netværk på disse områder:

  • Dieselemissioner og miljøzoner
  • Luftforurening fra skibe
  • Spildevandsrensning i det åbne land
  • Vandplaner og spildevandsplaner
  • Oversvømmelser og klimatilpasning
  • Badevand og vandkvalitet ved strande og i havnebade
  • Svømmebade og vandkvalitet
  • Reduktion af lugt-gener fra produktion og anlæg
  • Handlingsplan for rent drikkevand og indførelse af Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS)
  • Moderne og rationel holdning til rensning af drikkevand
  • Reduktion af vandtab i ledningsnettet
  • home |  site map |   Copyright 2010 Dansk Miljøteknologi